Jeg er selvstændig journalist og har firmaet LydSmed. Jeg arbejder med podcast for virksomheder, organisationer og private. Jeg skriver også artikler, arbejder med kommunikation og underviser i at lave podcast, og i at skrive fængende og komme til orde.
Jeg er uddannet først jurist og derefter journalist og har hele vejen haft begge sider med i mit arbejde.
Jeg har arbejdet med lyd og tekst på Danmarks Radio i 20 år på nyheds- og aktualitetsprogrammer som Deadline på DR2, det retspolitiske program Lige Lovligt på P1, P1 Radioavisen og P1Morgen.
Jeg kan hurtigt danne mig et overblik over kompliceret stof. Jeg kan skrive fængende tekster, producere og klippe podcast og reportager, planlægge og udføre korte og lange interview. Mine mange års erfaring som redaktionssekretær, journalistisk producer, vært, researcher og journalist gør mig i stand til at få ideer, til at planlægge dem og føre dem ud i livet.
Hvis du vil vide mere om mit særlige arbejde med livshistorier på lyd, så tjek det ud på: LydSmed.dk